Ellemann afviser lovkrav om lukkede partikel-filtre

LUFTFORURENING: Miljøministeren afviser at stille krav om lukkede filtre på ældre varebiler. Socialdemokraterne og Det Økologiske Råd kritiserer beslutningen.

På samrådet fastslog Karen Ellemann, at regeringen ikke har planer om at ændre på det lovforslag om miljøzoner, som Folketinget er ved at behandle. Hun vil ikke gøre det obligatorisk at indføre lukkede filtre på alle ældre varebiler. Det havde både S og SF ellers krævet, efter det kom frem, at et sådant krav ville kunne svare sig samfundsøkonomisk.

"Det er klart, at de nye tal stiller de lukkede partikelfiltre bedre i en samfundsøkonomisk vurdering," sagde hun på samrådet og tilføjede:

"Der skal ikke være tvivl om, at lukkede partikelfiltre også efter Miljøstyrelsens opfattelse er den mest effektive teknologiske løsning, men det er vigtigt at forholde sig til, hvad der er praktisk muligt i forhold til de køretøjer, som allerede er på markedet."

Login