Ny jernbane til Ringsted vedtaget

JERNBANE: Alle Folketingets partier stemte for ny jernbane mellem København og Ringsted over Køge. Det var resultatet, da forslaget blev tredjebehandlet i folketingssalen tirsdag.

Enhedslistens trafikordfører, Per Clausen, gjorde det klart, at Enhedslisten støtter op om forslaget, men gerne havde set, at man afsatte flere resurser for at forhindre den støj og de gener fra jernbanen, som mange beboere har klaget over.

"Det er ærgeligt, at man har fundet det nødvendigt at afsætte et stort millionbeløb til en række overflødige udvidelser af motorveje, så man har været nødt til at lave en meget skrabet udgave af Køge-Ringsted banen," siger han.

Per Clausen kritiserer, at der efter hans opfattelse gælder en helt anden standard for motorveje i Nordsjælland i forhold til jernbaner på Vestegnen. Han hæfter sig ved, at mange mennesker vil blive berørt af den nye jernbanestrækning.

Login