Naviair får ny bestyrelse

LUFTFART: Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) udpeger ny bestyrelse til Naviair.

Naviair får ny bestyrelse i forbindelse med, at virksomheden etableres som selvstændig og offentlig. Transportminister Hans Chr. Schmidt er tilfreds med, at Naviair er omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed.

"Det er min overbevisning, at Naviair med omdannelsen gives gode muligheder for at ruste sig i en presset luftfartsbranche, samtidig med at ledelsen og medarbejderne vil fortsætte bestræbelserne på at holde omkostningerne nede til gavn for brugerne," siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Som det var forudsat i loven, har jeg indsat en kompetent bestyrelse til at varetage den overordnede ledelse af virksomheden."

Login