Concito: Elbiler kræver målrettet satsning

KLIMA: Elbiler og plug in elhybrider har potentialet til at reducere CO2-udslippet fra transportsektoren med 12% i 2020, men det kræver en målrettet satsning på den nye teknologi.

"Elbilerne skal fritages for afgifter i en periode, hvis de skal bidrage til at nå vores CO2-mål i 2020. Men det skal ikke ske hverken ukritisk eller evigt," siger Martin Lidegaard, formand i Concito i en pressemeddelse.

Ved at afgiftsfritage elbilerne, indtil de har nået en bestemt markedsandel, giver man sikkerhed for investorerne, men lægger samtidig et loft over, hvad det kan komme til at betyde for statskassen.

Er målet eksempelvis 20 procent for elbiler, vil det med de nuværende registreringsafgifter koste statskassen cirka 34 milliarder kroner i tabte indtægter over årene, svarende til cirka 850 kroner for et ton reduceret CO2.

Login