Københavns busser i intens imagepleje

KOLLEKTIV TRAFIK: Movias busoperatører vil have 30 millioner flere passagerer ind i byens busser. Incitamentskontrakter er lige på trapperne, siger buschef.

De syv operatører, som kører bus for Movia, er blevet enige om at kickstarte et fireårigt projekt indtil 2013, der ikke alene skal skaffe 30 millioner flere passagerer og give smilende chauffører, men også få bussen til at køre hurtigere.

Arriva: Et paradigmeskift
Det lyder som en umulig opgave, men det er det langtfra, siger Arriva, der selv er en af de syv operatører. De har haft stor succes i Sverige og med linje 150S i København og har mod på at tage udfordringen op i resten af hovedstaden:

"Det er et paradigmeskift i den kollektive trafik, og der påstår vi, at vi har størrelsen til at tage den gule førertrøje på, og det gør vi gerne," siger udviklingsdirektør i Arriva Sjælland, Jonas Permin.

Login