Entreprenører og ingeniører i kamp om jernbanemilliarder

TOG: Der er op til otte milliarder kroner at hente for rådgivende ingeniører og danske entreprenører de næste 12 år, når jernbanen skal opgraderes.

"De øgede midler til jernbanen vil først kunne mærkes hos de rådgivende ingeniører. De store ordrer begynder at lande nu, og det vil fortsætte i de kommende år," siger direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Henrik Garver.

En ny opgørelse fra Banedanmark viser, at der i gennemsnit skal investeres 3,9 milliarder kroner årligt i den danske jernbane frem til 2014. Her efter stiger beløbet til 9,1 milliarder kroner årligt frem til 2021.

Adm. direktør i Banedanmark, Jesper Hansen, vurderer, at de rådgivende ingeniørers arbejde vil tegne sig for op mod 10 procent af de samlede investeringer på 83 milliarder kroner.

Login