Bred politisk tilfredshed med Godsredegørelsen

GODS: Selvom nogle var mere begejstrede end andre, så var der bred politisk tilfredshed med Godsredegørelsen i Folketingssalen tirsdag.

SF mente, at redegørelsen har mange gode grønne visioner, Radikale er enige langt hen ad vejen. Og Socialdemokraterne anført af Jens Christian Lund var meget tilfredse med, at mobilitet og miljø nu går hånd i hånd og ser i det hele taget fremskridt i redegørelsen, men:

"Vi håber det ikke bare bliver ved terminologien. Regeringen er blevet bedre til at sige de rigtige ting, men værre er det, hvis de ting ikke bliver omsat i praksis," sagde Jens Christian Lund.

Enhedslisten savnede konkrete målsætninger for reduktion i CO2-udslippet, men Per Clausen angav, at "redegørelsen kunne være værre."

Login