Lavtlønnede kompenseres for kilometer

BEFORDRINGSFRADRAG: Regeringen kommer nu lavtlønnede og langdistancependlere til hjælp og kompenserer for de udgifter, som omlægningen i befordringsfradraget betyder.

For lavere lønnede og pendlere i udkantsområder kan befordringsfradraget dog udgøre en stor del af indkomsten, og på den baggrund er aftalen blevet tilføjet en særlig kompensation for langdistancependlere i form af en forhøjelse af kilometerknækgrænsen. Med aftalen vil den lave sats for befordringsfradraget sætte ind efter 120 km. pr. dag frem for 100 km. pr. dag.

Der vil også ske en gradvis forhøjelse fra 25 pct. til 64 pct. af det særlige tillæg til befordringsfradraget for lavere lønnede. Det maksimale tillæg, der kan opnås, forhøjes samtidig gradvist fra 6.000 kr. til 15.400 kr. Herved sikret man, at personer med en indkomst under 248.700 kr. kompenseres for den reducerede skatteværdi af befordringsfradraget.

Forlængelse af midlertidig ordning
Endelig forlænger regeringen den midlertidige ordning med forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner frem til 2018. For pendlere, der bor i en udkantskommune og pendler mere end 100 km. pr. dag, beregnes befordringsfradraget for kørsel ud over 100 km. pr. dag med den fulde sats frem for den lave sats som for andre pendlere.

Login