Transportorganisationer venter på Løkke

NYHED: Finansloven indeholdt ikke penge til trafikinvesteringer, men organisationerne håber snart på at se nogen planer fra hurtigtarbejdende ministerudvalg. Også for finansiering.

Finansministeren løftede ikke sløret for, hvor mange penge der skal bruges på finansieringen af trafikforbedringer i finansloven for 2009. Men det bekymrer ikke Dansk Transport og Logistik og Dansk Industri, som er centrale aktører i den danske transportsektor.

"I DI er vi positive over for finansministerens seneste udmeldinger og finder det mindre vigtigt, hvorvidt der er afsat penge til trafikinvesteringer på forslaget til finansloven 2009," siger infrastrukturchef i Dansk Industri Michael Carlsen.

Michael Carlsens fokus er mere centreret om det hurtigt arbejdende ministerudvalg, som for nylig blev nedsat med syv centrale ministre som medlemmer og finansministeren som formand.

Udvalget skal se på de udfordringer, den danske transportsektor står over for, og komme med sine bud på, hvordan man får løst udfordringerne med køer på motorveje, forsinkede tog, mm., samt på at gøre transportsektoren mere miljøvenlig.

Login