Intern kritik af regeringens motorvejsplan

KORT NYT: Venstre i Silkeborg kritiserer regeringens beslutning i forbindelse med anlægsloven, der skal færdiggøre motorvejen ved Silkeborg.

"Det er at gå over stregen, at man nu vil udskyde beslutningen. Man har snakket om den motorvej i 20-30 år. Endelig har man en beslutning, som baglandet i Silkeborg har slugt. Nu skylder man at gøre motorvejen færdig." siger Mads Rørvig til jp.dk. Han opfordrer dermed transportminister Carina Christensen (K) til at få vedtaget den omdiskuterede anlægslov inden sommerferien.

DF enige i kritik
Også Dansk Folkeparti giver udtryk for utilfredshed med sagens forløb. Finansordfører Kristian Thulesen Dahl mener, at statsministeren bærer et ansvar i denne sag:

"Statsministeren har påtaget sig et personligt ansvar for, at denne sag landes forsvarligt. Og det har han ikke opfyldt med udsættelsen."

Login