Kommuner utilfredse med KL

NYHED: KL opfører sig ikke som medspillere i sagen om kompensation gennem DUT-ordningen til busvognmænd, lyder kritikken fra kommunalpolitikere.

"Jeg er stærkt utilfreds med, at KL ikke går ind og støtter op omkring de kommuner, som har udgifterne til kollektiv trafik og får ekstra udgifter i forbindelse med diesel. I stedet hælder man pengene bredt ud over landet og tænker ikke på dem, der har udgifterne," siger Thomas Kastrup-Larsen (S), rådmand i Aalborg Kommune.

Aalborg Kommune har sammen med en række af landets kommuner, udsigt til at tabe millioner af kroner, hvis refusionen af energiafgifterne til busvognmændene bliver kompenseret gennem DUT-ordningen. Kommunen forstår derfor ikke, at KL støtter, at pengene bliver fordelt på antallet af indbyggere i den pågældende kommune frem for antallet af køreplan-timer i kommunen.

KL har ikke ønsket at udtale sig til Altinget.dk om den pågældende sag.

Login