Minister i samråd om Kattegatbro

SAMRÅD: SF kalder transportministeren i samråd, efter ny Rambøll-rapport kom frem til helt andet resultat end regeringens rapport.

Transportministeren skal nu svare på spørgsmål om en mulig Kattegatbro på et samråd i Folketingets Trafikudvalg.

Det er SF's medlem af Trafikudvalget, Jonas Dahl, der har indkaldt til samrådet, efter en ny rapport gennemført af analyse- og rådgivningsfirmaet Rambøll er kommet frem til, at en Kattegatbro vil være en så god forretning, at den ikke vil koste skatteyderne nogen penge.

Rapporten, der er bestilt af Region Midtjylland og Århus Kommune, kommer blot en måned efter, at en regeringsrapport konkluderede, at en Kattegatbro er et urealistisk projekt, da broen, der ville gå fra Sjællands Odde over Samsø til Hov, ville koste mere end 100 mio. kr. Mere end det dobbelte af, hvad Storebæltsbroen kostede.

Jonas Dahl mener, det er mystisk, at to rapporter fra respekterede rådgivningsfirmaer kan komme frem til så forskellige resultater, og håber med indkaldelsen af transportministeren til samråd, at der kan blive klarhed over, hvad der er op og ned på rapporterne.

Login