Brian M.: Måske nye regler for dyretransporter

DYRETRANSPORTER: Det kan blive nødvendigt at tillade transporter af udsættersøer på over otte timer, medgiver justitsministeren over for Folketinget.

Det kan blive nødvendigt at ændre på de danske regler for dyretransporter og tillade, at udsættersøer kan blive transporteret i mere end otte timer ad gangen - for dyrevelfærdens skyld.

Det siger justitsminister Brian Mikkelsen (K), der tirsdag i denne uge var i samråd i Folketingets Fødevareudvalg for at redegøre for regeringens holdning til so-transporterne.

"På det tidspunkt, da vi lavede reglerne, troede man, det var det bedste for dyrene at komme af bilerne og hvile sig. Men det kan godt være, det er bedre, hvis de kører længere og så hviler sig, mens de kører," sagde Brian Mikkelsen under samrådet.

Login