Ældre Sagen advarer mod at forringe flextur-ordning

TAXI: Ældre Sagen frygter, at svage ældres livskvalitet vil blive svækket, hvis kommunernes mulighed for at tilbyde flexture ændres. Flere partier vil ændre ordningen i forbindelse med taxiforhandlingerne, men afviser samtidig, at det rammer de ældre.

En begrænsning af flexture vil svække svage ældres mobilitet og livskvalitet.

Sådan lyder det i et brev, som Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, har sendt til folketingets Transport- og Bygningsudvalg. Det sker som indspark til de nuværende forhandlinger om taxilovgivningen, hvor flexturene drøftes.

”Vi finder det bekymrende, hvis en begrænsning i kommunernes muligheder for at tilbyde flextur bliver en del af en revision af taxilovgivningen, da dette yderligere kan forringe svækkede ældre menneskers muligheder for at opretholde mobiliteten i deres daglige liv,” skriver Bjarne Hastrup i brevet.

Login