Partier kridter banen op før infrastruktur-forhandlinger

INVESTERINGER: Fredag drøfter finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) anlægsinvesteringer og togfond med Folketinget. Partierne trækker her fronterne op.

Efter lang tids venten gør partierne på Christiansborg klar til armlægning om de offentlige investeringer.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen har nemlig indkaldt alle Folketingets partier – undtagen Alternativet – til at drøfte dels det overskredede anlægsniveau og dels de manglende oliemilliarder i Togfonden.

I sidste uge lød det fra finansministeren, at nye beregninger viser, at Togfonden mangler intet mindre end 15,5 milliarder kroner. Altså mere end halvdelen af de 28,5 milliarder der er afsat (se fakta til højre). Og derudover er partierne i blå blok enige om, at det offentlige investeringsniveau skal nedbringes frem mod 2020. For at opnå såkaldt strukturel balance. Ifølge et svar fra finansministeren skal anlægsbudgettet bringes ned med fem milliarder i 2017, 3,75 milliarder i 2018 og 2,5 milliarder i 2019.

Login