Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Løhde: Selvskadende unge hjælpes med en række tilbud

SVAR:

Alternativet havde bedt sundhedsministeren redegøre for, om regeringen vil tage initiativ til at sætte flere behandlingstilbud i værk, som sikrer at selvskadende unge hjælpes tidligere. Ministeren oplyser, at der allerede eksisterer en række tilbud, som hun derfor gennemgår her. 

Løhde: Sådan forsker det offentlige i udvikling af medicin

SVAR:

Sundhedsministeren mener, at der både er brug for forskning i lægemidler omfattet af lægemiddellovgivningen og i nye behandlingsformer, der anvender indholdsstoffer og metoder uden for den industrielle produktion. Regeringen støtter især grundforskningen på dette område, hvor de offentlige forskningsmidler bl.a. bevilges til spørgsmål inden for udvikling af kræft.

Løhde til DF: Vi sætter ekstra ind på kræftområdet

SVAR:

Dansk Folkeparti havde bedt sundhedsministeren forklare, hvordan hun sikre de fornødne ressourcer til "innovative behandlingsmuligheder" inden for kræftområdet. Ministeren svarer, at man er ved at "kortlægge udfordringer og afdække fremtidens behov på kræftområdet samt opstille faglige og evidensbaserede anbefalinger til forbedringer af indsatsen".

Løhde indsamler tal for psykiatriske skadestuer

SVAR:

Sundhedsministeren er i færd med at indhente data for en række forhold på landets psykiatriske skadestuer. Herunder bl.a. antal besøg og antal unikke personer, der har været i kontakt med de psykiatriske skadestuer. Hun forventer at kunne offentliggøre disse i uge 15.