Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister venter på tal for sundhedsbesparelser i regionerne

SVAR: Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) er på vej med en oversigt over de budgetterede besparelser og reduktioner i personale i regionerne på sundhedsområdet. Han venter på bidrag fra Danske Regioner, som forventes at foreligge i uge 45.

Corydon: Staten har ikke regnskab for headhunting

SVAR: Venstre havde bedt finansministeren redegøre for statens samlede årlige budget til headhuntning. Men ifølge ministeren omfatter den centrale regnskabsregistrering i staten ikke særskilt information om statens udgifter til headhunting. Finansministeriet er derfor ikke i besiddelse af data, der kan give et overblik over de statslige institutioners udgifter til headhunting.

Sareen leverer svar om ekstra hjemmehjælp

SVAR: Socialminister Manu Sareen (R) har på opfordring fra Astrid Krag (S) beder leveret en skønsmæssig beregning over udgifterne ved at visitere hhv. 20, 30 og 60 ekstra minutters hjemmehjælp per uge til ældre, der i forvejen er visiteret til hjemmehjælp.

Corydon leverer oversigt over kommunernes serviceudgifter

SVAR: Finansministeren vurderer, at udviklingen i kommunernes serviceramme fra 2014 til 2015 vil gå fra 234,3 mia. kroner til 234,6 mia. kroner. Samtidig bemærkes det, at det permanente løft af ældreområdet på 1 mia. kroner fra 2014, der blev aftalt med Finanslovsaftalen for 2014, ligger ud over de aftalte niveauer i 2014 og 2015.

Minister: Det har vi gjort i kampen mod MRSA

SVAR: Fødevareministeren redegør her for de initiativer, der er taget siden 2005 for at bekæmpe eller nedbringe MRSA-smittens omfang i svinebesætningerne.

Corydon leverer oversigt over statens aktier

SVAR: Staten ejer andele i 19 aktieselskaber. Dertil kommer de seks selvstændige, offentlige virksomheder DanPilot, DSB, Eksport Kredit Fonden, Energinet.dk, Naviair og Vækstfonden, som fungerer på aktieselskabslignende vilkår, samt de tre interessentskaber, Metroselskabet I/S, Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Aarhus Letbane I/S.