Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Regeringen afviser at genindføre hjemmeserviceordningen

SVAR: Hjemmeserviceordningen blev ophævet pr. 1. januar 2013 som led i finansloven for 2013. Regeringen har umiddelbart ikke planer om at foreslå ordningen genindført, oplyser erhvervs- og vækstministeren til Dansk Folkeparti.

Ingen har oversigt over aflyste operationer

SVAR: Regionerne har oplyst til Sundhedsministeriet, at der ikke foreligger indsamlede eller valide opgørelser over aflysninger af operationer på regionalt niveau.

Det koster sundhedsvæsenet

SVAR: Det offentlige forbrug i nationalregnskabet kan fordeles på en række udgiftsområder (den såkaldte COFOG-klassifikation), herunder sundhedsvæsenet. Ifølge denne opgørelse er det offentlige forbrug til sundhedsvæsenet knap 148 mia. kr. i 2012. Det bemærkes, at fx offentligt forbrug vedrørende plejehjem og hjemmepleje også kan henføres til COFOG-gruppen ’social beskyttelse’.

Patienterstatningen med udtømmende svar om sagsbehandlingstider

SVAR: Patienterstatningen har til sundhedsministeren udarbejdet en oversigt over patienterstatningens sagsbehandlingstider, herunder hvor længe det har taget at afslutte et patienterstatningsforløb helt og endeligt i perioden 2010-2015.

Snart nyt om tilskud til markedsførte lægemidler

SVAR: Sundhedsstyrelsen har overfor ministeriet oplyst, at Medicintilskudsnævnet på deres møde den 24. marts 2015 drøftede, om der bør ske ændringer i tilskudsstatus for samtlige markedsførte lægemidler til behandling af alkoholafhængighed. Referatet fra mødet vil blive offentliggjort om en måneds tid og kan tilgås via Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Sareen vender tilbage med svar om lægeordineret træning

SVAR: Socialministeren kan endnu ikke bekræfte, om en kommune er forpligtet til at sikre, at borgere, som har lægeordineret træning på grund af handicap, har den nødvendige ledsagelse til rådighed, så borgerne kan deltage i træningen. Til brug ved besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Når denne udtalelse foreligger, vil spørgsmålet blive endeligt besvaret.

Sareen leverer nyt om ændring af lov om social service

SVAR: Udkast til ændring af vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (vejledning 2 til serviceloven) med ændringer som følge af lov om ændring af serviceloven om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v. er sendt i ekstern høring i perioden 26. februar 2015 til 26. marts 2015. Vejledningen vil blive offentliggjort i forlængelse af den eksterne høring.

Her er Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer

SVAR: Miljøministeren leverer her status over arbejdet med kortlægning af og strategier for stofferne på listen over Miljøstyrelsens uønskede stoffer. Alle 40 kortlægninger er lavet, mens arbejdet med udarbejdelse af de sidste 11 strategier og gennemførelsen af de forskellige strategier stadig er i gang.