Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Løhde redegør for forskning i vindmøllestøjs skadelige effekter

SVAR:

Kræftens Bekæmpelse har oplyst til Sundheds- og Ældreministeriet, at de for tiden arbejder på at færdiggøre analyserne til den første videnskabelige artikel om sammenhængen mellem vindmøllestøj og hjertekarsygdomme. De forventer at indsende artiklen til peer review inden udgangen af 2016.

Løhde: Sådan får vi unge til tandlægen

SVAR:

I Tandlægeoverenskomsten, der trådte i kraft den 1. april 2015, aftalte Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Tandlægeforeningen at igangsætte et initiativ, som skal forhindre såkaldt drop-out blandt unge patienter, oplyser sundhedsministeren i et svar om unges tandlægebesøg.

Løhde: Nyt botilbud vil respektere "internationale forpligtelser"

SVAR:

Regeringen har ingen planer om at etablere indsatser, der ikke sker med respekt for Danmarks internationale forpligtelser, siger sundhedsministeren som svar på, om forslaget vedrørende et nyt botilbud vil overholde FNs Handicapkonvention.

Minister redegør for tilsyn på psykiatri- og misbrugsområdet

SVAR:

Sundheds- og Ældreudvalget havde bedt sundhedsministeren redegøre for, hvordan man sikrer, at regioner og kommuner overholder ansvarsfordelingen på psykiatri- og misbrugsbehandlingsområdet. I den anledning redegør social- og indenrigsminister for reglerne om tilsynet med kommuner og regioner.

Løhde sætter tal på børnepsykiatere og ADHD-medicin

SVAR:

På landsplan er der 9,9 speciallæger i børne- og ungdomspsykiatrien for hver 1000 børn og unge, der har indløst recept på ADHD-medicin. Det er blandt oplysningerne i sundhedsministerens omfattende redegørelse for området. 

Løhde: Sådan støttes forskning udenom medicinalindustrien

SVAR:

Sundhedsministeren svarer Enhedslisten på spørgsmålet om, "hvilke forskningsprojekter der har fået støtte til test, udvikling og ibrugtagning uden involvering fra private aktører inden for medicinalindustrien".

 

Minister sætter tal på dødelig forurening fra trafikken

SVAR:

Ifølge miljøministeren viser en beregning foretaget af det Nationale Center for Miljø og Energi (DCE), at der årligt er 540 for tidlige dødsfald i København og Frederiksberg Kommuner som følge af luftforurening med partikler fra forskellige kilder. Den lokale trafik i københavnsområdet er i samme opgørelse beregnet til at bidrage med 21 af de 540 for tidlige dødsfald.