Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Der kan rettes i sundhedsjournaler

SVAR:

Ifølge sundhedsministeren er det muligt at rette eller tilføje oplysninger i patientjournaler. Men det skal ifølge lovgivningen ske på en sådan måde, at den oprindelige tekst bevares. Derudover skal det fremgå, hvem der har foretaget rettelsen eller tilføjelsen og hvornår.

Løhde redegør for arbejde med kvalitetsdatabasen

SVAR:

Sundhedsministeren oplyser, at der er nedsat en arbejdsgruppe, som drøfter det konkrete indhold, som skal indberettes til en kommende klinisk kvalitetsdatabase. Det næste møde i arbejdsgruppen forventes afholdt primo november.

Det modtog Danmark fra EU’s tilskuds- og støtteordninger i 2015

SVAR:

Fra Femern Bælt Tunnelen, forskning i eldrevet færgedrift til vækstplaner for syddanske SMV’er i fødevarebranchen og modernisering af fiskerifartøjer. Udenrigsministeren leverer her en oversigt over de EU-tilskuds- og støtteordninger, Danmark modtog i 2015.

Løhde: Vi kigger på regional lægemangel

SVAR:

Det er i udgangspunktet regionernes ansvar som driftsherrer at sikre den fornødne dækning, herunder rekruttering, siger sundhedsministeren. Men regeringen har, i lyset af udfordringerne med at sikre lægedækning visse steder, nedsat et lægedækningsudvalg, der skal analysere udfordringerne med at sikre tilstrækkeligt med læger nogle steder i landet, tilføjer hun. 

Løhde svarer om psykiatri-milliarder

SVAR:

Sundhedsministeren fremlægger regionernes statusredegørelser om satspuljemidlerne for 2016 som svar til Dansk Folkepartis spørgsmål om regionernes brug af 2,2 mia. kroner til psykiatrien.