Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister kommenterer artikel om hormonforstyrrende kemi

SVAR:

Miljø- og fødevareministeren kommenterer på SF's foranledning artiklen ”Hormonforstyrrende kemi. Vi er nødt til at tænke på vores børns og unges helbred” fra Kristeligt Dagblad den 24. november 2016.

Trane: Lov om socialpsykiatriske afdelinger er på vej

SVAR:

Sundheds- og Ældreministeriet arbejder på et lovforslag, der vil klarlægge rammerne for de nye socialpsykiatriske afdelinger, forklarer sundhedsministeren. Lovforslaget forventes at blive sendt i ekstern høring inden jul.

Sundhedsminister forklarer nationale mål for sundhedsvæsenet

SVAR:

Nu tidligere sundhedsminister Sophie Løhde (V) forklarer, at de nationale mål for sundhedsvæsenet er "dynamiske". Det betyder, at nogle af målene kan have en kortere tidsramme og justeres løbende i takt med, at der kommer fokus på nye områder.

Minister til S: Vi kigger på lægemangel

SVAR:

Socialdemokratiet havde bedt sundhedsministeren kommentere artiklen på sn.dk 25/10-16: ”Ishøj mangler læger”. Ministeren svarer, at regeringen har nedsat Lægedækningsudvalget, som skal komme med anbefalinger til bedre fordeling af lægeressourcer på tværs af landet. Udvalgets anbefalinger forventes klar i januar 2017.

Minister: Sådan er saneringsmulighederne ift. MRSA

SVAR:

Miljø- og fødevareministeren oplyser via Fødevarestyrelsen, at sanering i tilfælde af MRSA kan ske ved totalsanering af hele besætningen. Sanering kan i teorien også foretages uden aflivning gennem totalsanering med antibiotika, tilføjer han. 

Løhde: Kan ikke svare om kommuners gratis psykologhjælp

SVAR:

Sundheds- og Ældreudvalget havde bedt sundhedsministeren redegøre for antallet af kommuner, der tilbyder gratis psykologhjælp. Jeg har ansvar for de overordnede rammer for sundhedsområdet, svarer ministeren, som sender spørgsmålet videre til social- og indenrigsministeren.