Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Ellen Trane oplyser om lægemidlers godkendelse

SVAR:

UDVALG: Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) svarer May-Britt Kattrup (LA), at det gennemsnitligt tager 1-1¾ år, før FDA godkender et lægemiddel, der har afsluttet nødvendige fase 3-studier, mens det tager op til 2,5 år, før lægemidlet godkendes af EMA.

Ellen Trane: Der vil fortsat blive vaccineret med den 3-valente influenzavaccine

SVAR:

Sundhedsministeren svarer Sundheds- og Ældreudvalget, at Statens Serum Instituts ikke vurderer, at et tilbud om 4-valente vacciner til ældre vil have væsentlig betydning for antallet af indlæggelser i den kommende vinter. Til den kommende sæson vil der primært blive vaccineret med 3-valente vacciner, men at disse er suppleret med en mindre mængde 4-valente valente vacciner.

Ellen Trane: Udgivelse af selvmordsmanualer er "dybt forkastelig"

SVAR:

Sundhedsministeren svarer Liselott Blixt (DF), at lægeløftet indeholder en række etiske forpligtigelser, som lægerne skal tage alvorligt i deres lægegerning. Ministeren finder det på den baggrund dybt forkasteligt at offentlige selvmordsmanualer.

Ellen Trane oplyser om regionernes håndtering af patienterstatningssager

SVAR:

Sundhedsministeren svarer Karina Adsbøl (DF), at regionerne har valgt at genoptage patienterstatningssager af egen drift, selvom de ikke er forpligtede til det. Sagerne genoptages for at vurdere, om der er grundlag for at udbetale tilbagebetalt erstatning igen og af hensyn til patienterne, som ikke behøver selv at tage et initiativ.

Ellen Trane: Festivaler skal ikke betale gebyr for tilsyn med sundhedsfaglig behandling

SVAR:

Sundhedsministeren svarer Liselott Blixt (DF), at midlertidige behandlingssteder som eksempelvis på festivaler, hvor kun frivillige, ulønnet personale udfører behandling, ikke længere skal betale gebyr for at indgå i det risikobaserede tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed fører med steder, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling.