Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Heunicke: Kommissionens HTA-forslag viser gode takter, men også faldgruber

SVAR:

MEDICINPRISER: Sundheds- og ældreministeren svarer Peder Hvelplund (EL), at Kommissionen forhandler om et samarbejde mellem medlemslandene om blandt andet lægemidler (HTA). Der er potentiale i HTA-forslaget, da man ved et samarbejde ville kunne undgå dobbeltarbejde. Dog lægger forslaget op til at det bør være obligatorisk for medlemslandene at anvende de fælles kliniske vurderinger, hvilket ville være problematisk i en dansk kontekst. 

Heunicke: Lægeforeningen udgiver en guide til læger om sociale medier

SVAR:

TAVSHEDSPLIGT: Sundheds- og ældreministeren svarer Liselott Blixt (DF), at Lægeforeningen snart udgiver en guide til læger om sociale medier. Indtil videre er der ikke modtaget klager fra patienter vedrørende deling af fortrolige oplysninger i Facebook-grupper, men Styrelsen for Patientsikkerhed vil følge op, hvis styrelsen bliver gjort opmærksom på konkrete overtrædelser.