Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Heunicke: Jeg vil gerne drøfte, om opbevaringsperioden for nedfrosne befrugtede æg skal forlænges

SVAR:

FERTILITET: Sundheds- og ældreministeren svarer Peder Hvelplund (EL), at der ikke er en sundhedsfaglig begrundelse for, hvorfor nedfrosne befrugtede æg kun må være nedfrosset i fem år. Ministeren er indstillet på at drøfte opbevaringsperioden for nedfrosne befrugtede æg, der udtages i forbindelse med fertilitetsbehandling, men han vil indledningsvist have Etisk Råd til at vurdere de etiske aspekter ved sagen.

Hækkerup: Erfaringen med covid-19 viser, at der er behov for en tværgående koordination af myndighedernes indsatser

SVAR:

CORONA: Justitsministeren svarer Liselott Blixt (DF), at den nye styrelse vil være en videreudvikling af det eksisterende arbejde med covid-19, og at der er behov for en mere konsistent og tværgående koordination af myndighedernes indsatser. En del af formålet med den nye styrelse er at aflaste sundhedsmyndighederne for noget af det, der ikke er sundhedsfaglige kerneopgaver.