Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Olsen Dyhr revser kræftbreve

SVAR: Jeg finder det helt uacceptabelt at informere patienter om en kræftdiagnose i et brev. Patienter skal informeres om en sådan diagnose ved en personlig samtale - det følger af helt almindelig medmenneskelig respekt og empati.

Regeringen har fod på sundhedsskadelige bygninger

SVAR: Hvis der er tale om en akut sundhedsfarlig situation, skal kommunalbestyrelsen reagere straks. Hvis den ikke gør det, overtræder den lovgivningen. Byfornyelsesloven er således udformet, så den sikrer, at kommunalbestyrelsen kan handle så hurtigt, som den konkrete situation kræver det.

Ministeren forklarer sig i forhold til robot-støvsugerne

SVAR: Ankestyrelsen har ultimo 2011 besluttet at antage to sager til principiel afgørelse vedrørende hjemmehjælp og robot-støvsugere med henblik på at afklare, i hvilket omfang der kan gives afslag på hjælp efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 2, med henvisning til, at borgeren kan anskaffe tilgængelige hjælpemidler, herunder f.eks. en robotstøvsuger, og herefter selv udføre opgaven.

HTS: Stil helst § 20-spørgsmål på skrift, tak

SVAR: På mødet med Folketingets Udvalg for Forretningsordenen den 30. november 2011 i forbindelse med drøftelsen om folketingsarbejdet under EU-formandskabet henstillede jeg, at § 20-spørgsmål – som under Danmarks sidste formandskab – i videst muligt omfang stilles skriftligt.

Möger afviser, at sukkerafgift koster arbejdspladser

SVAR: Afgiften forventes dog at medføre et mindre forbrug i Danmark, og dermed en lavere omsætning af de afgiftspålagte varer, men det gælder både for varer som produceres og sælges her i landet, og varer som importeres. Det må derfor være andre forhold end afgiften, der i givet fald vil få en virksomhed til at flytte produktionen til udlandet.

Frederiksen tager høje tal til efterretning

SVAR: Jeg er opmærksom på resultaterne og vil inddrage dem i fremtidige overvejelser om, hvordan vi kan sikre, at mennesker med særlige udfordringer bedst muligt kan fastholde eller få en tilknytning til arbejdsmarkedet.