Nyeste svar
Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget
Heunicke: Jeg tager kritikken fra Statsrevisorerne om psykiatrien til efterretning
SVAR:
Sundhedsministeren svarer Trine Torp (SF), at han tager kritikken fra Statsrevisorerne til efterretning, og at han ikke er tilfreds med, at det ikke er lykkedes at nå i mål med de politiske målsætninger i psykiatrien. Kritikken vil blive inddraget i arbejdet med 10-årsplanen for psykiatrien.
Krag: Der er behov for at se på tilsynet med private virksomheder, der udbyder støtte til mennesker med handicap
SVAR:
STØTTE: Social- og ældreministeren svarer Charlotte Broman Mølbæk (SF), at der er behov for at se på tilsynet med private virksomheder, der udbyder støtte til mennesker med handicap. Derfor er der igangsat et arbejde i ministeriet omhandlende et gennemsyn af reglerne om servicelovens hjælperordninger.
Heunicke: Region Hovedstaden har igangsat et arbejde med at uddanne flere jordmødre
SVAR:
FØDSLER: Sundhedsministeren svarer Marlene Ambo-Rasmussen (V), at Region Hovedstaden har fokus på forholdene på regionens fødeafdelinger og er opmærksom på udfordringerne med mangel på jordemødre. Derfor er der igangsat et arbejde for at uddanne flere jordmødre.
Bramsen: Forsvarsministeret er undtaget fra de generelle bestemmelser, men jeg forventer, at man så vidt muligt overholder anbefalingerne
SVAR:
CORONA: Forsvarsministeren svarer Anne Valentina Berthelsen (SF), at Forsvarsministeriet er undtaget fra de generelle bestemmelser, fordi ministeriet har flere kritiske funktioner, der er afgørende at opretholde af hensyn til Danmarks sikkerhed.
Heunicke: Et nyt panel vil komme med et udkast til en national strategi for forældre med fødselsdepression
SVAR:
FØDSELSREAKTION: Sundheds- og ældreministeren svarer Marlene Ambo-Rasmussen (V), at Sundhedsstyrelsen har nedsat et panel, der skal bidrage til udviklingen af en national strategi for forældre med fødselsdepression. Panelet vil forventeligt udkomme med et udkast medio 2021.
Møller Mortensen: Vi overvejer, hvordan vi fra dansk side kan støtte yderligere op om vaccineindsatsen i lav- og mellemindkomstlande
SVAR:
CORONA: Ministeren for udviklingssamarbejde svarer Ulla Tørnæs (V), at regeringen aktivt overvejer, hvordan man kan støtte yderligere op om vaccineindsatsen i lav- og mellemindkomstlande. Det bliver gjort i tæt dialog med samarbejdspartnere på sundhedsområdet, så indsatserne kan målrettes de største behov.