Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Krag: Bedre adgang til sundhedsdata har topprioritet

SVAR: Ifølge sundhedsministeren er adgang til sygehusdata et vigtigt fokusområde. Blandt andet derfor har regeringen med økonomiaftalen for 2014 aftalt en Synlighedsreform, der skal styrke fokus på sundhedsvæsenets resultater, herunder på sammenligninger mellem kommuners, regioners og sygehuses resultater.

Olsen Dyhr: Derfor talte jeg om Haarder og kritisabel embedsførelse

SVAR: Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) forklarer her, hvorfor hun i TV2 NEWS den 10. januar 2014 fremhævede tidligere minister Bertel Haarder (V) som én af de ministre under den tidligere regering, der gjorde sig skyldig i »sager« vedrørende kritisabel embedsførelse. Det handler blandt andet om Haarders rolle som integrationsminister i den såkaldte statsløsesag.

Krag om præhospitale fejl: Regionernes bord

SVAR: Sundhedsministeren pointerer i et svar til Dansk Folkeparti, at det er regionsrådet, der modtager, registrerer og analyserer rapporteringer om utilsigtede hændelser til brug for forbedring af patientsikkerheden. Der er således tale om et læringssystem, hvorfra regionerne har ansvaret for at uddrage læring.

Her vil Vestager lade sig inspirere af svensk produktivitetsvækst

SVAR: Produktivitetsvækst hænger ifølge økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) blandt andet sammen med erhvervsregulering, konkurrencen mellem virksomheder og typen af arbejdskraft. Her kan vi lære af Sverige, mener ministeren.

Vestager: Det mente jeg med "misforstået lighedsmageri"

SVAR: Den 7. december 2013 udtalte økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), at der skal ske et opgør med »misforstået lighedsmageri«. Her redegør hun for, hvad hun konkret mente med det udtryk. Udtrykket henviser blandt andet til krav, der stilles på beskæftigelsesområdet, fortæller ministeren.

Krag: Vi har allerede nationale anbefalinger på antibiotikaområdet

SVAR: Lægeforeningen har foreslået, at der fastsættes nationale anbefalinger på antibiotikaområdet. Men ifølge sundhedsministeren er der allerede noget tilsvarende. Tidligere i år blev der således nedsat et nyt Nationalt Antibiotikaråd bestående af i alt 26 medlemmer.

Corydon henviser Venstre til sin forgængers svar om Fair Løsning

SVAR: Venstres Torsten Schack Pedersen vil vide, om finansministeren er enig med erhvervs- og vækstministeren i, at Fair Løsning var »fuldt ud finansieret«, som han påstod på TV2 News 22/11/2013. I sit svar henviser mininisteren til et 2,5 år gammelt svar fra den tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der netop konkluderer, at planen var stærkt underfinansieret.

Corydon afviser V-spørgsmål: Der spares ikke på velfærden i kommunerne

SVAR: Venstres Eva Kjer Hansen vil have finansministeren til at redegøre for, om velfærden i kommunerne er blevet forringet som følge af besparelser på 5 mia. kr. i kommunerne. Men ifølge ministeren spares der slet ikke i kommunerne. Siden regeringens tiltræden har der været en stigning i de kommunale serviceudgifter til velfærd, lyder svaret.