Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Sareen svarer K om BPA-ordning

SVAR: Socialminister Manu Sareen (R) svarer til Konservative, at tildeling af hjælp under BPA-ordningen er et udtryk for, hvilken støtte der i dagligdagen udgør den nødvendige og relevante kompensation inden for lovgivningens rammer.

Brosbøl ikke med på forbud mod sæd-skadelige stoffer

SVAR: Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) mener at det endnu er for tidligt at indføre forbud mod de stoffer, som forskere fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion og det tyske forskningsinstitut Caesar i Bonn har påvist har meget stor negativ effekt på kvaliteten af sædceller.

Statsministeren kender kun til én nødløgn i centraladministrationen

SVAR: Venstre havde bedt statsministeren svare på, hvor mange gange medlemmer af centraladministrationen efter ministerens opfattelse har benyttet sig af nødløgne over for offentligheden og Folketinget. Statsministeren svarer, at hun kun bekendt med den, der er beskrevet i forhørsledelsens beretning af 2. maj 2014 om tidligere justitsminister Morten Bødskov (S).

Sundhedsministeren redegør for indsatsen mod ryglidelser

SVAR: Alle fem regioner har ifølge sundhedsminister Nick Hækkerup (S) igangsat og/eller planlagt udvikling af forløbsprograminitiativer i forhold til mennesker med muskelkeletsygdomme, herunder lænde-ryglidelser.

Hækkerup: Misbrug af forskningsmidler bør få konsekvenser

SVAR: Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) vil ikke konkret forholde sig til, om de forskningspenge fra Rigshospitalet, der er brugt på private goder, skal tilbagebetales. Ministeren konkluderer dog generelt, at misbrug af midler bør have konsekvenser.

Sareen redegør for ubrugte midler til sindslidende

SVAR: Sociale tilbud til personer med sindslidelser omfatter midler, som dels er afsat til psykiatriaftaler fra 2003 og fra 2006, og dels permanente bevillinger på finansloven, som rækker tilbage til 1994. Over årene er der opstået et akkumuleret mindreforbrug.

Hækkerup svarer om ny kemoafsløring

SVAR: Dansk Folkeparti ville have sundhedsministerens kommentar til BT's artikel »Raser efter ny kemoafsløring: Patienter gjort til forsøgspersoner« den 31. marts 2014. Ministeren kommenterer, man må "forlange, at sygehus-apotekerne har fuldstændig styr på medicinfremstillingen".

Minister: Man skal tale patienternes sprog

SVAR: Sundhedsminister Nick Hækkerups (S) kommenterer her apotekernes undersøgelse »Udsatte dropper medicin - har svært ved at forstå information«. Lægerne skal sørge for at snakken mellem borger og læge er i et sprog, så lægen ikke får talt hen over hovedet på borgere med lav uddannelse og indkomst, skriver ministeren blandt andet.

Hækkerup vil ikke snakke om hash med Frank Jensen

SVAR: Nej. Så kort lyder sundhedsminister Nick Hækkerup (S) svar på DF's spørgsmål, om hvorvidt han agter at indkalde sin partikollega Frank Jensen i Københavns Kommune til en kammeratlig snak, så der kan "trækkes på samme hammel om legalisering af hash".