Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Populær lægeordning kan spredes rundt i landet

SVAR:

Dansk Folkeparti havde bedt sundhedsministeren forholde sig til, at der ikke kan modtages flere beboere til en ordning med fast tilknyttede læger ved et plejecenter i Skødstrup. Ministeren oplyser imidlertid, at satspuljepartierne har besluttet, at der skal etableres en landsdækkende ordning med fasttilknyttede læger til plejecentre.

Løhde: Patienter skal have fornødne hjælpemidler med hjem

SVAR:

Sundhedsministeren mener ikke, det er værdigt, at borgere ikke kan få de fornødne hjælpemidler, så de kan klare sig i eget hjem efter udskrivelse fra hospitalet. Uenighed om, hvilken myndighed der har leveringsforpligtelsen, må aldrig komme borgeren til skade, tilføjer hun.

Løhde: Sådan forsker det offentlige i udvikling af medicin

SVAR:

Sundhedsministeren mener, at der både er brug for forskning i lægemidler omfattet af lægemiddellovgivningen og i nye behandlingsformer, der anvender indholdsstoffer og metoder uden for den industrielle produktion. Regeringen støtter især grundforskningen på dette område, hvor de offentlige forskningsmidler bl.a. bevilges til spørgsmål inden for udvikling af kræft.

Løhde redegør for vagtordninger på apoteker

SVAR:

Folketinget vedtog i april 2015 en ændring af apotekerloven, som indeholdt en ny vagtordning for borgernes adgang til medicin døgnet rundt. Den nye vagtordning træder i kraft 1. januar 2017, og sundhedsministeren redegør her for betydningen af lovændringen.

Hjort: Ingen præcis definition af "kernevelfærd"

SVAR:

Der findes ifølge finansministeren ikke en præcis definition af begrebet kernevelfærd. Danmark har dog en offentlig sektor, som udfører en lang række opgaver til gavn for både borgere og virksomheder, hvilket ifølge ministeren kan betegnes som kernevelfærd. I kommunerne omfatter kernevelfærden for ministeren bl.a. uddannelse, børnepasning, ældrepleje og sociale opgaver.

Løhde: Praktiserende læger skal fordeles bedre

SVAR:

Dansk Folkeparti havde bedt sundhedsministeren forholde sig til, at der i en kommune er lukket for tilgang til de praktiserende læger, og at borgere dermed henvises til en lægepraksis i en anden kommune. Ministeren har ikke kendskab til den konkrete sag, men oplyser, at regeringen har iværksat en række initiativer, der skal understøtte en "hensigtsmæssig fordeling af praktiserende læger på tværs af landet".