SPØRGSMÅL: Hvilke overvejelser om initiativer har ministeren for at sikre, at kommunikationen imellem kommuner og lægefaglige i psykiatrien bliver forbedret, således at sager som den i begrundelsen nævnte undgås?

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med ønsket om en mere nuanceret oplysning om risikoen ved indtagelse af alkohol, at man i Sundhedsstyrelsen forsøger at skjule, at indtagelse af en genstand om dagen kan være sundere end total afholdenhed?

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det er retfærdigt, at man kan få hjælp til udtrapning ved blandingsmisbrug, men ikke ved afhængighed af benzodiazepiner?

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at vi kan forvente, at VIFAB (Videns- og forskningscenter For Alternativ Behandling) kan sikre kvalitetsrådgivning om alternativ behandling og igangsætte den nødvendige forskning på området med et driftsbudget på 3,3, mio. kr. og en forskningsbevilling på 1 mio. kr. årligt?

SPØRGSMÅL: Vil ministeren være med til at ændre på Lægemiddelstyrelsens grænse for læger, der udskriver medicin fra de firmaer, de selv ejer aktier i, en grænse der i dag er på 200.000 kroner?

SPØRGSMÅL: Mener ministeren, at det er rimeligt, at de regler, der regulerer lægers forhold til medicinalindustrien, er slappere end de regler, der forhindrer advokater, revisorer og journalister i at involvere sig i aktiviteter, som kan medføre interessekonflikter?

SPØRGSMÅL: Hvad er ministerens holdning til, at KOL-patienter ikke har de samme rettigheder til en hospiceplads som andre, således som det fremgår af artiklen »Lungepatinter dør i religiøs ensomhed« i Kristlig Dagblad den 16. august 2010, og hvordan mener ministeren, at hospicepladsere kan gøres lige for alle terminale patienter uanset diagnose?

SPØRGSMÅL: Agter ministeren ikke, som opfølgning på den aktuelle debat omkring behandlingen af og opretholdelse af sikkerheden omkring 5-10 pct. af de farligste psykiatriske patienter, der er idømt en foranstaltningsdom, at genoverveje sit svar på spørgsmål nr. S 2377?

SPØRGSMÅL: Finder ministeren det rimeligt, at ørelæger idag gerne må have en økonomisk interesse i at udlevere høreapparater, når læger ikke må have økonomisk interesse i at ordinere medicin?

SPØRGSMÅL: Hvad vil ministeren foretage af initiativer for at undgå den åbenlyse risiko, at ørelæger henviser til egne høreapparater pga. økonomiske interesser?