Gigt- og scelrosepatienter: Vi snydes (måske) for garanti

VALG: Både rød og blå blok lover vælgerne en diagnosegaranti. Men både Gigtforeningen og Scleroseforeningen frygter, at kommende gigt-sclerosepatienter og ramte ikke får glæde af garantien.

Det frygter man hos Gigtforeningen og Scleroseforeningen, der oplyser, at der findes  henholdsvis 35.000 danskere med ledegigt og 10.000 patienter med sclerose.

"Som det ser ud nu, lover politikerne en diagnosegaranti for livstruende eller alvorlige sygdomme. Men hvordan kan man definere en sygdom som livstruende eller alvorlig, før den er diagnosticeret?" spørger Lene Witte, direktør i Gigtforeningen og Mette Bryde Lind, direktør i Scleroseforeningen, der har henholdsvis 78.000 og 50.000  medlemmer.

De peger på, at leddegigtpatienter og sclerosepatienter har det til fælles, at de første symptomer på sygdommene oftest er uklare og sjældent virker hverken alvorlige eller livstruende.

Login