Venstre-politiker vil give gratis frokost til alle børn

NYHED: Preben Rudiengaard (V) går videre med kontroversielt forslag om at give gratis frokost til alle børn. Trods bred politisk modstand føler han sig sikker i sagen.

Selv om Venstre og alle andre partier er imod, går formanden for Sundhedsudvalget Preben Rudiengaard (V) videre med forslaget om gratis mad til børn i institutioner og skoler betalt via børnechecken.

Forslaget blev skudt ned før jul af Venstres ledelse, men det afholder ikke Preben Rudiengaard fra at lægge forslaget væk.

"Det er vigtigt for mig, at alle børn får en sund kost hver dag, for det påvirker blandt andet indlæringen på en positiv måde. Nu vil jeg undersøge, hvordan det står til med madordningerne i alle kommuner og håber så, at vi kan få en saglig debat ud fra det," siger Preben Rudiengaard, der netop i går har bedt folk i sit eget parti om blandt andet at undersøge, hvor mange kommuner, der har madordninger, hvordan de er organiseret, og hvordan er kvaliteten sikret.

Login