Velfærdsoverblikket: Velfærdens Årsdag, borgmestre i armlægning om budget og samråd om 'islamisk guddommelighed'

I denne uge afholder KL konference om ældreliv og borgmestermøde om budget 2022. Og mens forskningsministeren skal i samråd om uddannelser i Tyrkiet, så skal sundhedsministeren forklare sig om dimensioneringsplaner for speciallæger. Få ugens velfærdsoverblik her. 

Velkommen til ugens velfærdsoverblik. Ugen byder blandt andet på en høring om etableringen af Uddannelsernes Råd og en konference om et anderledes ældreliv.

Derudover er uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S), beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kaldt i samråd om henholdsvis SU-godkendelse af tyrkiske bacheloruddannelser i ”islamisk guddommelighed”, dimensioneringsplaner for speciallæger og virksomheders adgang til arbejdskraft. 

Parallelt med det har man i KL-huset i København travlt med at koordinere de 98 kommuners budgetter for 2022. Torsdag mødes landets borgmestre for at gøre endnu et forsøg på at få presset de samlede velfærdsønsker og byggeplaner inden for de aftalte økonomiske rammer.

Login