Velfærdsoverblikket: Det sker i uge 5

OVERBLIK: Sundhedsministeren skal svare på, om regeringen er klar til at købe vacciner uden om EU. Pernille Rosenkrantz-Theil skal redegøre for regeringens planer med STU'en, og så løber en stor landsindsamling af stablen lørdag. Få overblikket her.

TIRSDAG

Vaccinemangel
I Dansk Folkeparti har man læst i den internationale presse, at EU kan løbe tør for vacciner, samt at andre EU-lande som Tyskland muligvis er begyndt at købe vacciner uden om EU. Det har fået Morten Messerschmidt og Liselotte Blixt fra DF til at indkalde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd.

DF'erne vil have ministeren til at kommentere på en artikel i det tyske Det Spiegel. Her fremgår det, at der har været udfordringer med EU’s indkøb af vacciner, der i sidste ende kan føre til mangel på vaccinedoser. Messerschmidt vil også have ministeren til at forholde sig til, om det er korrekt, at EU har takket nej til vacciner, så alle i EU kunne blive vaccineret.

Login