Valgpodcast: Hvordan går det i Region Syd?

Politisk Stuegang sætter fokus på de fem regioner op til regionalvalget. Dagens gæster udpeger Region Syddanmark til duksen blandt de fem regioner. De mange gode løsninger og resultater i Syd skyldes dog ikke det permanente blå flertal, vurderer gæsterne om regionen, der også har en stribe problemer i vente.

Regionalvalget nærmer sig med stor hast. Derfor sætter Politisk Stuegang fokus på de fem regioner i den kommende tid.

Vi lægger ud med Region Syddanmark, der sundhedsfagligt og politisk bliver vurderet af Leif Vestergaard Pedersen, der er tidligere sundhedsdirektør i Region Midtjylland, og Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, og Jesper Danneris Luthman, der er leder af sundhedsområdet i PA-bureauet Rud Petersen.

De tre deltagere er enige om, at Region Syd er duksen blandt regionerne. Trods udkantsområder, rekrutteringsproblemer og en ikke alt for sund befolkning leverer Region Syddanmark ofte resultater og løsninger, som er bedre end de andre regioners, vurderer de tre deltagere.

Login