To måneder efter deadline: 8 ud af 10 har gennemført hygiejnekursus mod MRSA

HUSDYR-MRSA: Otte ud af ti personer, der arbejder med levende svin, har gennemført e-læringskurset, der skal modvirke spredning af husdyr-MRSA. Et positivt resultat, mener Fødevarestyrelsen, mens professor i klinisk mikrobiologi tvivler på effekten.

Fra første april i år blev det obligatorisk at have et e-læringskursus i hygiejne, hvis man er staldmedarbejder, slagteriansat eller chauffør, der arbejder med levende grise.

Her to en halv måned efter deadline viser nye tal fra Fødevarestyrelsen, udarbejdet af Statens Serum Institut, at der er mere end 8.700, der har gennemført kurset, ud af de cirka 10.500 ansatte, som vurderes at være omfattet af det obligatoriske krav.

Kurset er et af regeringens tiltag for at sikre, at husdyr-MRSA ikke spreder sig til det omgivende samfund, og souschef Stig Mellergaard fra Fødevarestyrelsen glæder sig over gennemførelsen.

Login