Tidligere SF-næstformand i Region Midtjylland genopstiller ikke
Bente Nielsen (SF), der har været næstformand i Region Midtjylland, har valgt ikke at genopstille til regionsrådsvalget.
Lørdag meldte Bente Nielsen (SF) på en generalforsamling i SF-Silkeborg ud, at hun ikke genopstiller ved valget i november.
Det skriver TV Midtvest.
Det er i år 40 år siden, at Bente Nielsen for første gang var på stemmesedlen, og det er årsagen til, at hun nu mener, det er på tide at trække sig. Hun fortsætter dog valgperioden ud.