Tidligere Novo-direktør fratræder som udviklingschef i Slagelse Kommune
Mette Aagaard fratræder som udviklingschef i Slagelse Kommune efter gensidig aftale. Det sker i forbindelse med besparelser i kommunen.
Mette Aagaard har i de sidste to år arbejdet som udviklingschef i Slagelse Kommune. Nu stopper hun i forbindelse med, at kommunen gennemgår besparelser og derfor ændrer ledelsesstrukturen og nedlægger chefstillinger.
Det skriver hun på LinkedIn.
I rollen som udviklingschef var Mette Aagaards primære opgave at implementere medledelse i kommunen for at skabe en mere meningsfuld og effektiv måde at arbejde på.