Sygeplejersker: Manglende selvstændigt ansvarsområde går ud over svækkede ældre

S-regeringen vil give sygeplejersker mulighed for at udføre flere opgaver, som i dag er forbeholdt læger. Forslaget bliver kritiseret kraftigt af Lægeforeningen. Men sygeplejerskerne ser det som en oplagt mulighed for at løfte behandlingen af særligt svækkede ældre i den kommunale sygepleje.

Der skal ikke længere være krav om godkendelse fra en læge, hvis en sygeplejerske vil tage en blodprøve, sy et mindre sår sammen eller give væske i drop til eksempelvis dehydrerede og svækkede ældre.

Sådan lyder et forslag i regeringens nyligt fremlagte sundhedsudspil. Her lægges der op til at give sygeplejersker mulighed for selvstændigt at udføre visse opgaver, som i dag er forbeholdt læger.

Forslaget er de seneste dage blevet mødt med eftertrykkelig modstand fra særligt Lægeforeningen. Blandt andet i et debatindlæg i Altinget, hvor foreningen udtrykker bekymring for uklar ansvarsfordeling og svækket patientsikkerhed.

Login