Sygeplejersker og læger til Løhde: Drop gabestokken

KORT NYT: Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd retter i et åbent brev til sundhedsministeren kritik af offentliggørelsesordningen. Ordningen, der gør det muligt at sætte navn på sundhedspersoner, som har begået alvorlige fejl, gavner ingen, lyder kritikken.

Fejl skal frem i lyset, men når navngivne sundhedspersoner hænges ud på offentlige hjemmesider, gør det mere skade end gavn.

Det mener Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, som i et fælles brev til sundhedsminister Sophie Løhde (V) går i kødet på offentliggørelsesordningen.

Ordningen gør det muligt at offentliggøre navne på sundhedspersoner, som har begået alvorlige fejl, på hjemmesiderne sundhed.dk og patientombuddet.dk, men fungerer ikke efter hensigten, mener organisationerne.

Login