Svage kræftpatienter svigtes

NYHED: Kræftpatienter fra lavindkomstgruppen behandles dårligere end de velstillede. Det får sundhedspolitikerne til at kræve bedre information i sundhedsvæsnet.

Målret informationen
Det får sundhedspolitikerne til at kræve, at man nu målretter informationen til de svageste patienter.

"Vi skal have dem i behandlingssystemet til at forstå, at der er forskel på folk. Vi skal være langt mere opmærksomme og lave materiale, der tager højde for de her grupper," siger Karl Bornhøft fra SF.

Også ved Dansk Folkeparti ønsker sundhedsordfører Liselott Blixt at gøre noget ved sagen.

"Det var jo en af de ting, som kræftpakkerne skulle være med til at løse. At alle var sikret den samme behandling. Vi skal være meget mere informative. Vi ved jo godt, hvilke grupper der kender en læge og selv er i stand til at finde information," siger hun.

Hun vil tage fat i emnet og se på, om der er noget konkret, der kan gøres. Men ligesom Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen forventer hun også, at patientvejlederne kan være med til at løse problemet.

Login