Stort flertal af danskerne vil have flere lokale sygehuse og nærpoliti

MÅLING: Politikerne skal prioritere flere sygehuse, politistationer og uddannelsesinstitutioner i de mindre byer, siger to ud af tre danskere. Nærhed bliver vigtigt tema i valgkampen, forudser eksperter.

Det ser ud til at have solid klangbund i befolkningen, når mange af Folketingets partier for tiden slår sig op på at ville give flere tilbud til de danskere, der bor på landet og i de mindre byer.

I en ny Norstat-måling for Altinget og Jyllands-Posten siger hele 67 procent, at ”det er vigtigt, at politikerne arbejder for flere sygehuse, politistationer og uddannelsesinstitutioner i de mindre byer”.

Knap hver femte – 18 procent – mener modsat, at ”det er vigtigt, at politikerne ikke bruger ekstra ressourcer på at åbne små sygehuse, politistationer og uddannelsesinstitutioner”. Resten af de adspurgte svarer ”ved ikke” eller ”spørgsmålet er ikke vigtigt for mig”.

Login