Stigende patienttilfredshed

En dugfrisk undersøgelse om patienttilfredshed viser, at 90 % af de danske patienter generelt er tilfredse med sygehusenes behandling. Bedst ser det ud i Vest-Danmark og på de små sygehuse.

Resultatet viser, at 90,2% vurderer, at det samlede indtryk af indlæggelsen på sygehuset er "virkelig godt" eller "godt".

Resultatet er en mindre stigning i forhold til en lignende undersøgelse i 2000, hvor 89% svarede positivt på det samme spørgsmål.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at andelen af patienter, der svarede “virkelig godt”, er steget fra 34% i 2000 til 42% i 2002.

Login