Sosu-assistenter tilbage i arbejde

NYHED: Danske Regioner har indgået forlig med FOA, og dermed er strejken blandt sosu-assistenter og portører stoppet.

"Det har været et langt, sejt træk, men jeg er utrolig glad for at vi nu har fået en aftale på plads," siger Bent Hansen, der især glæder sig over, at det fremover vil være muligt for alle deltidsansatte på min. 29 timer at få fuldtid, hvis de ønsker det. Det vil betyde væsentlig flere arbejdstimer i sundhedsvæsnet, og det er der ifølge formanden brug for.

Hvis FOA's medlemmer stemmer endeligt ja til den aftale, der i dag er indgået mellem parterne, siger de samtidig ja tak til en månedlig lønstigning på cirka 3.700 kr. over de næste tre år. Aftalen svarer til den aftale, som sosu-assistenterne indgik med KL. Det er et lønløft på 13,4 pct., som FOA's medlemmer i regionerne kan se frem til.

Login