SF vil give gratis psykologhjælp til 15-25 årige

KORT NYT: SF vil afsætte 100 millioner kroner årligt til gratis psykologhjælp til de 15-25 årige.

Godt hver tredje af de 16-26 årige er i deres hverdag generet af, at de føler sig deprimerede eller nedtrykte. SF vil derfor afsætte 100 millioner kroner årligt, som skal gå til at tilbyde unge mellem 15 og 25 år gratis psykologhjælp.

”Jeg er meget bekymret over, at flere og flere unge kæmper med psykiske problemer som angst og depression. Vi skal hjælpe dem, der har ondt i sjælen, og det er helt afgørende, at alle kan få den rette hjælp tidligt,” siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr, i en pressemeddelelse.

I dag er kommunernes tilbud, den pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR), kun forpligtet til at tilbyde psykologhjælp til børn og unge op til 18 år. Og såfremt den unge er uden for et uddannelsesforløb, er det i størstedelen af landets kommuner kun muligt at få psykologhjælp gennem en henvisning fra egen læge.

Login