Seks kommuner skal finde vejen til lighed i sundhed

NOTE: Sundhedsstyrelsen har fundet de kommuner, som skal være med til at udmønte satspuljen om sundhedsfremmende indsats for udsatte.

Gladsaxe, Greve, Jammerbugt, København, Odense og Vordingborg er de seks kommuner, der skal samarbejde med Sundhedsstyrelsen om en sundhedsfremmende indsats.

"Samarbejdsaftaler planlægges indgået i april 2007, og der er fokus på førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse faglærte og ufaglærte med henblik på at styrke deres evne til og muligheder for aktivt at påvirke egen sundhed," skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er meningen, at resultatet af projekterne skal bruges til at skaffe viden til kommunernes indsats for sundere borgere. Især socialt udsatte borgere skal gives mulighed for at få en sundere livsstil for på den måde at komme skævheden i danskernes sundhed til livs.

Login