S: Sundhedsminister har ført danskerne bag lyset

NYHED: Sundhedsministeren har ikke penge nok på finansloven til blandt andet kræft- og meningitisvaccine. Uforsvarligt, mener Socialdemokraterne og SF.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) har lovet danskerne vacciner mod livmoderhalskræft og meningitis, men han har ikke pengene.

Det siger Jens Peter Vernersen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne, efter at regeringen tirsdag lagde sit finanslovsforslag frem.

200 blev slanket til 190 mio. kr.
Her er sat 190 mio. kr. af til både kræftvaccine, meningitisvaccine og til den omdiskuterede NAT-screening, der skal mindske risikoen for HIV-smitte via donorblod. Men for det første er beløbet reduceret fra 200 til 190 mio. kr. i forhold til det oprindelige udspil, og desuden rækker pengene ikke til alle ønsker, siger Jens Peter Vernersen.

Login