Rygning topprioritet hos Forebyggelseskommissionen

NYHED: Danskerne skal i endnu højere grad droppe cigaretterne, mener flere medlemmer af Forebyggelseskommissionen, der foreslår en strammere rygelov.

Det var primært debatten om danskernes kostvaner, der sparkede liv i Forebyggelseskommissionen sidste år. Især spørgsmålet om differentieret moms på sunde fødevarer slog til sidst igennem og fik regeringen til at nedsætte kommissionen i februar i år.
Men kommissionens medlemmer fortæller i dag til Altinget.dk, at det største fokus vil blive rettet mod tobakken. Det siger blandt andre et af medlemmerne, Suzanne Aaholm, direktør for Velfærd og Service i KL, der sammen med de andre medlemmer holder kommissionens første møde mandag og tirsdag i denne uge.

Rygning den vigtigste faktor
"Rygning er klart den faktor i livsstilen, der belaster folkesundheden mest og udløser kortest levetid. Derfor er det enormt vigtigt at få færre rygere i den danske befolkning. Det kan slet ikke diskuteres, og hvis man virkelig vil gøre noget for en bedre sundhed for alle, så er rygning den vigtigste enkeltstående faktor," siger Suzanne Aaholm.

Også Mette Wier, direktør i Anvendt Kommunal Forskning og formand for kommissionen, ser rygningen som riskofaktor nummer et.

Login