Rigsrevisionen vil fortsat følge uheldsramt datasystem

DATA: I et statusnotat fastslår Rigsrevisionen, at man fortsat vil følge regionernes og Sundhedsministeriets udrulning af det forsinkede og uheldsramte Fælles Medicinkort.

Fælles Medicinkort er trods massive forsinkelser stadig ikke fuldt ud taget i brug. Derfor vil Rigsrevisionen også fremadrettet følge Sundhedsministeriet, NSI og regionernes arbejde med at få alle dele af Fællesmedicinkort (FMK) taget i brug i hele sundhedsvæsnet.

Det er essensen af det statusnotat, som Rigsrevisionen har offentliggjort, og som de vil overbringe Statsrevisorerne.

Statusnotatet kommer i kølvandet på, at Rigsrevisionen sidste år kom med en beretning, der kritiserede Sundhedsministeriet, Regionerne og NSI for deres håndtering af implementeringen af FMK. FMK er ofte blevet udråbt som et af de vigtigste it-systemer i forhold til at forbedre patienternes behandling med medicin og sikre bedre sammenhæng i patienternes behandling.

Login