Rigsrevision kritiserer for svagt fokus på forebyggelse

DOKUMENTATION: Sundhedsministeriet har ikke været skarp og systematisk nok i forhold til at styre kommunernes forebyggelsesindsats. Det konkluderer Rigsrevisionen i en generelt positiv vurdering af ministeriets indsats på området. Statsrevisorer enige i kritik.

Rigsrevisionen har af egen drift sat den kommunale forebyggelsesindsats under lup. Rigsrevisionen har vurderet arbejdet i 11 kommuner og Sundhedsministeriets indsats fra 2007 til 2012 på området. Læs her et koncentrat af Rigsrevisionens konklusion og Statsrevisorernes reaktion:

 

Rigsrevisionen konkluderer:
Kommunerne har til opgave at skabe rammer for sund levevis og etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Blandt de 11 kommuner,
der er med i Rigsrevisionens undersøgelse, er flere godt på vej til at udfylde
denne rolle, men der er også kommuner, der ikke er nået så langt. Der er forskel
på de sundhedsfaglige udfordringer, den enkelte kommune står over for. Nogle
kommuner har fx relativt mange borgere, der ryger, og/eller mange borgere, der
er overvægtige. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at prioriteringen af den
borgerrettede forebyggelse i kommunerne sker med udgangspunkt i den enkelte
kommunes udfordringer og nationale anbefalinger om, hvilke indsatser der
virker.

Login